Det er svært for tiden at være leder. Sorry, times are hard…..!
Sandheden er at det har det altid været, men vi befinder os i en periode, hvor grundlaget for lederens beslutninger er flygtigt (selvom vi prøver med afsæt i dybe analyser), hvor en plans levedygtighed er usikker allerede ved dens fødsel (selvom vi prøver at imødegå med robuste og detaljerede strategier), hvor den kontekst hvori ledelsesopgaven udføres fremstår kompleks (selvom vi uddanner os til at imødegå den) og endeligt hvor retninger er tvetydige (selvom vi tror at bæredygtighed og fortsat værdivækst er en og samme ting).
Ovennævnte indrammes af begrebet VUCA som er en forkortelse af: ”Volatile, Uncertain, Complex, Ambigious”. Det er et åregammelt begreb, og som har fundet mere og mere indpas som forklaring efterhånden som hastigheden på ALT er steget.
https://en.wikipedia.org/wiki/Volatility,_uncertainty,_complexity_and_ambiguity
Det virker mere modent at sige man navigerer i en VUCA verden, fremfor en FUBAR verden………. Selvom det nogle gange kan føles sådan. Hvis du ikke kender FUBAR, så bliv lidt klogere her:
https://da.wikipedia.org/wiki/FUBAR
Jeg ser ofte at vi forsøger at håndtere udfordringerne ved at forudse, dække af og lægge til. Det bidrager til en umiddelbar oplevelse af kontrol, men medfører også endnu flere ting at holde styr på. Det er jo egentligt kontraproduktivt for at holde det hele mere håndterbart.
Det handler i det små om at gå med kniv. Ikke bare en hvilken som helst kniv under 12 cm, men en ragekniv….. Orkhams ragekniv endda.
Orkhams ragekniv er et begreb som tilskrives filosof og teolog Willian af Orkham (1287–1347). Han plæderede for, at såfremt der var to eller flere forklaringer på et fænomen, så var det oftest den mest simple, som var den rigtige. Derfor skulle man bruge ragekniven til skånselsløst at fjerne de overflødige forklaringer.
Det er siden hen overført til en mere videnskabeligt forståelsesramme, hvor teorier, som kræver ekstra forklaringer eller hypoteser, for at holde, bør skæres bort i ambitionen om at finde en mere enkel og sand forklaring.
Orkhams ragekniv er god at have i baglommen for enhver leder, som skal agere relevant i en hastigt udviklende verden. Når en situation opstår eller noget skal optimeres, bør lederen tage kniven frem i intentionen om at strategier, fremgangsmåder eller handlinger er barberet for unødige og organisationshøflige tiltag. Lederen skal eksempelvis skære ind til det netop relevante antal deltagere på møder, eller turde afvise direktionstilfredsstillelse på bekostning af hovedopgaven.
Orkhams ragekniv er et helt centralt redskab for enhver leder, som ønsker at kompleksitetsreducere gennem spørgsmålet: ”Hvad i vores løsninger er nice to have og need to have?”
Jo mere enkle og rå løsninger en leder kan sikre, jo mere tid og opmærksomhed giver hun sine medarbejdere til at løse deres opgaver. Opgaver som nogle gange lider under alt det, der lægges ovenpå af en handlings-og “VUCA”kontrolorienteret leder.
Derfor er ragekniven også god mod ens egne ambitioner som leder: Er det her for at berolige mig selv, eller skaber det faktisk klarhed og håndterbarhed hos andre?